Sådan hjælper jeg din hund
Jeg hjælper dig, der har en hund, der udviser en
adfærd, du ikke forstår.
Dig der har en hund med helbredsmæssige
udfordringer, du ikke helt kan få has på, måske pga. alder, efter sygdom eller en skade.
Og dig, der bare er nysgerrig på, hvordan din hund har det.

Jeg arbejder med din hund på en måde, så vi kommer i dybden og sætter ind lige der, hvor der er brug for det.

Måske du kan genkende noget af det her:
- Er der problemer med bevægeapparatet, der giver din hund stive bevægelser, så den virker øm i kroppen eller ikke kan gøre ting den plejer at kunne?
- Har din hund ændret opførsel? Måske virker den nedtrykt eller viser tegn på stress ved at være over-opmærksom eller hyperaktiv.
- Har din hund sundhedsmæssige udfordringer, der er svære at komme til livs på trods af dyrlæge besøg? Dette kan fx være infektioner, hudproblemer, gigt eller sår, der ikke vil hele.
- Er der momenter i jeres hverdag eller træning, der ikke fungerer optimalt, og har du næsten opgivet at finde en løsning?
- Eller udviser din hund en adfærd, du ikke forstår, eller volder den problemer i forhold til dig og dine omgivelser?
Du må endelig ikke give op, for jeg vil gerne hjælpe.
Der kan være mange grunde til, at din hund ikke helt trives, som du ønsker det.
Jeg tager udgangspunkt i den problemstilling, du står med.
Uanset om det skyldes skader, alder, bevægelse eller underliggende traumer.
Er din hund for eksempel senior, kan jeg hjælpe med at lindre ubehag i kroppen og bevare både bevægelighed og smidighed, hvilket vil give langt større velvære og livskvalitet til din hund.

Jeg arbejder med en kombination af energi-teknikker, clairvoyance og telepati, der tilsammen giver en grundig og dybtgående gennemgang af din hunds fysiske og mentale tilstand. Jeg har et fysisk udgangspunkt, hvor jeg afdækker kropslige blokeringer. men da krop og psyke hænger uløseligt sammen, kan der være psykiske problematikker eller traumer, vi skal tage hånd om for at kroppen igen kan komme i balance.
Således kan der i nogle tilfælde være primært fokus på kroppen, og i andre tilfælde primært være fokus på det psykiske.
Det kan være, at du som hundens menneske får ”lektie” for - fordi hund og menneske ofte er så tæt knyttet til hinanden, at hundens nærmeste menneske(r) har en stærk påvirkning på hunden og dens trivsel.
Du kan vælge mellem fysiske sessioner, hvor jeg kommer ud til dig og din hund, eller fjern-sessioner, hvor vi arbejder over afstand.
Fjernsessioner er hensigtsmæssige, hvis du ønsker en telepati og/eller healing til din hund, i akut situationer, eller hvis vi bor langt fra hinanden.

Når vi mennesker påvirker vores hund
Vi kender alle udtrykket ”som hund så ejer”.
Det er et udtryk, der beskriver hvordan hund og menneske kan knytte bånd så tæt, at de synes at være blevet ens.
Det føles så dejligt, når vi opnår dette tætte bånd med vores hund – men det er et bånd på godt og ondt.
Som hundeejer kender du det sikkert selv: den der fornemmelse af, at der er noget galt. Hunden er ikke helt som den plejer – men ingen andre kan se noget unormalt, og slår det hen med, at du vist er lidt fjollet eller pylret. Men det viser sig, at du har ret.
Din hund har det på samme måde med dig. Og ligesom at du reagerer på de små tegn fra din hund, reagerer den på de små tegn fra dig.
Det kan være, du går og bekymrer dig og derfor har en mere urolig adfærd, end du plejer, uden du selv lægger mærke til det. Eller at du har en travl periode og er lidt stresset, og derfor ikke får luftet din hund så meget som normalt.
Der skal ikke nødvendigvis mere til, og det kan være nok til, at din hund prøver at hjælpe dig til at opnå en sundere balance i dig selv – eller kommer med et opråb for at få dækket nogle vigtige behov. Hvordan din hund forsøger at løse problemet er meget individuelt. Nogle hunde vil vende det hele indad, og andre hunde vil aktivt prøve at vise sit menneske en bedre vej.
Denne guidance fra hunden kan virke meget ulogisk for os mennesker, og vi oplever, at hunden har udviklet problemadfærd.
Lad os tage en uforpligtende snak. Så får du min ærlige vurdering af, om jeg kan hjælpe dig og din hund.
Sådan foregår en session:
Det mest optimale er et sted, hvor din hund føler sig tryg og kan slappe fuldstændigt af.
Jeg kommer gerne hjem til jer, men vi kan også mødes andre steder, fx hvis jeg alligevel er ude til din hest/pony, kan det være på opstaldningsadressen.
Det er blot vigtigt, at hunden kan slappe af fysisk og psykisk, hvorfor det er godt at tænke temperaturer og omkringværende aktiviteter ind,
når vi aftaler tid og sted.
Sørg for at din hund har et tæppe eller andet behageligt, den kan ligge på.
Vælger du en fjernsession i form af telepati og/eller healing, er alt jeg behøver et rimelig nyt billede af din hund, hvor jeg kan se øjnene tydeligt


