Har dit dyr problemer? Eller er du bare nysgerrig?

Så er du det rette sted!

Mine typiske kunder er heste og hunde, men alle dyr er lige velkomne, så hold dig ikke tilbage hvis du har et andet dyr og gerne vil give jer en session.

Hvad du bl.a. kan bruge en session til?

  • Viser dit dyr ændret eller problematisk adfærd?
  • Ser din hest spøgelser?  – Er din hund bange for hverdags ting?
  • Oplever du samarbejdsproblemer i hverdagstræningen?
  • Virker dit dyr nedtrykt eller stresset?
  • Er der steder dit dyr ikke vil have at du rør ved det?
  • Bevæger dit dyr sig lidt anderledes? Eller er der reelle bevægeproblemer som halthed eller rygsmerter?
  • Har din hest problemer med en eller flere gangarter? Takter den urent? Løber eller stiver den sig?
  • Har din hund svært ved at hoppe op/ned fra bil eller sofa?
  • Har dit dyr svært ved at sætte en sund og ensartet muskulatur?
  • Måske vil du gerne vide, om du kan hjælpe og støtte dit dyr endnu bedre?
  • Eller er du nysgerrig på hvad dit dyr kan hjælpe dig med?
  • Vil du sikre dig, at dit dyr bevæger sig optimalt og er glad og tilfreds med tilværelsen, inden der opstår problemer?

Hvad får du?

  • 4 i 1 session. Jeg arbejder typisk med op til 4 teknikker, du normalt køber som enkelt sessioner hos andre.
  • Jeg arbejder ud fra den overbevisning, at krop og psyke hænger uløseligt sammen. Derfor tager jeg hånd om både det fysiske OG det psykiske ved behov.
  • Jeg er, så vidt vides, den eneste der arbejder med netop denne kombination af teknikker, og det sikrer at vi kommer rigtig godt omkring den eller de grunde, som du har valgt at kontakte mig for (og muligvis lidt ekstra).
  • Vi har god tid. Jeg sætter 1-1½ time af til en session hvor jeg kommer ud til dig og dit dyr (der er også mulighed for fjernsessioner, se mere under teknikker og priser). Nogle dyr kan dog ikke rumme så meget. Det er dybtvirkende teknikker og overbehandling kan give bagslag, så jo mere des bedre er ikke tilfældet her, og det bør respekteres hvis dyret siger stop.
  • Jeg bruger teknikker der sikrer hurtig forbedring. De fleste kunder er tilfredse efter 1-2 besøg. Jeg har endnu ikke oplevet, at skulle ud til nogen (menneske eller dyr) mere end 4 gange for samme problem, og dette er typisk over en tidshorisont på nogle måneder, hvor kroppen får lov til selv at arbejde videre mellem sessionerne.
  • Ja, kroppen arbejder videre efter sessionen er afsluttet. Der er rapporteret reaktioner helt op til 14 dage efter en session. Der skal således være minimum nogle uger mellem mine besøg. Kun i sjældne tilfælde afviger jeg fra dette princip.
  • Jeg bruger teknikker der søger at bringe krop og sind tilbage i en naturlig balance og derved skaber ”selv vedligeholdelse”, så tilbagefald undgås – I det mindste indtil en ny skade eller et nyt traume påføres.

Jeg vil dog anbefale forebyggende og vedligeholdende besøg. For familiehunden og hygge hesten vil det, alt efter alder og antal skavanker, oftest være tilrådeligt med opfølgning 1-2 gange årligt. For elite hunden og konkurrence hesten op til 2-4 gange årligt, alt efter træningsintensitet og belastning.

Hvad er det for teknikker jeg bruger?

Functional indirect Technique (FiT) sikrer, at fysiske blokeringer og spændinger i alle kroppens 7 vævstyper slippes, og et optimalt energiflow gennem hele kroppen etableres. Således kan kroppen igen arbejde som en helhed og opnå en selvregulerende balance, der gør at spændingerne ikke kommer igen.

Telepatien sikrer at beskeder og ønsker kan blive udtrykt og evt. psykiske traumer kan få luft og derigennem slippes. Grunden til, at jeg finder telepatien så vigtig er, at nogle fysiske spændinger har psykisk karakter, og ikke kan slippe før den psykiske blokering er forløst.

Kirurgisk Healing arbejder direkte ind på det fysiske plan, og kan bl.a. fremme heling af skader, støtte heling efter fx operation eller modvirke inflammation og lindre smerter. Men der kan også arbejdes mere uspecifikt på dybe vævsstrukturer eller justere ubalancer i fx organer eller fordøjelses kanalen. Dertil åbner teknikken for clairvoyance/medieskab, og kan give oplysninger om hvorfor et fysisk problem er opstået og hvad der kan gøres for at støtte kroppen fremadrettet.

Reiki healing arbejder både psykisk, fysisk og med energien i og omkring kroppen. Jeg er især glad for denne teknik hvor der skal arbejdes energetisk med psykiske blokeringer eller der er brug for en energetisk hovedrengøring.

Du kan læse mere uddybende om de teknikker jeg anvender her.

Kontakt ALTID dyrlæge ved behov. Kommer jeg ud til et dyr, hvor jeg vurderer at der er behov for dyrlæge besøg, forbeholder jeg mig ret til ikke at gennemføre sessionen før der er foretaget en dyrlægefaglig vurdering.

Hvor og hvordan?

Hest: Jeg kører ud til din hest, så vi kan være i vante omgivelser, og din hest har ro og kan slappe af. Jeg sætter stor pris på, at hesten er så tør som muligt. Jeg får hurtigt kolde hænder, og bliver jeg for kold, kan jeg have svært ved at mærke detaljer, hvilket kan mindske effekten af mit arbejde. Så er det en våd dag, kan det være en god ide, hvis din hest har dækken på, i det mindste indtil jeg har været der. Mudder kan også skjule detaljer, så har du nået at tage en tur med en børste, vil det være til alles fordel.

Hund: Det mest optimale, er et sted hvor din hund føler sig tryg og kan slappe fuldstændigt af. Jeg kommer gerne hjem til jer, men vi kan også mødes andre steder, fx hvis jeg alligevel er ude til din hest/pony, kan det være på opstaldningsadressen. Det er blot vigtigt, at hunden kan slappe af fysisk og psykisk, hvorfor det er godt at tænke temperaturer og omkringværende aktiviteter ind når vi aftaler tid og sted. Sørg for, at din hund har et tæppe eller andet behageligt den kan ligge på.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, for en uforpligtende samtale, og høre om det jeg kan tilbyde, er noget for dig og dit dyr.